Hvem er Benjamin Fondane? – Om jødisk eksistensfilosofi
Sprog: dansk

Session: Dette oplæg vil introducere til en af eksistentialismens mest perifære men også mest interessante figurer, Benjamin Fondane. Fondane opvoksede i Rumænien men flyttede som ung til Paris, hvor han levede som surrealistisk poet, kritiker, avant-garde filminstruktør og ikke mindst jødisk eksistensfilosof. Han endte sit korte liv i Auschwitz. Oplægget vil skitsere Fondanes liv og tænkning med fokus på hans rebelske jødedom.


Bio: Jonathan Harmat er cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet og Tel Aviv University. Han arbejder til dagligt i som projektleder i Jødisk Informationscenter. Jonathan holder ofte oplæg om den jødiske historie og religion samt jødiske tænkere.